Hvordan Maple kan sammenlignes med TI-Nspire™
Find ud af, om Maple er det rigtige valg for dig
Som gymnasielærer er det en vigtig beslutning at vælge den teknologi, du vil bruge i din undervisning. Maple og TI-Nspire™ CX Software er begge to fantastiske produkter på hver sin måde, og ved første øjekast kan det se ud til, at de to produkter begge opfylder dine krav lige godt. Men de to produkter har mange vigtige forskelle, som du bør overveje. Her er nogle af grundene til, at vi mener, at Maple er det bedste valg til din undervisning.

- Designet til den danske læseplan. Gym-pakken er en Maple-pakke, der er designet af eksperter specielt til at passe til den danske læreplan for matematik i gymnasiet.
- Enkel arbejdsgang. I Maple kan du løse problemer, oprette og udforske grafer, tilføje forklaringer, udvikle interaktivt indhold til dine elever og meget mere - alt sammen i et enkelt miljø. Du og dine elever kan fokusere på begreber og problemløsning, idet I problemfrit kan skifte mellem opgaverne og samtidig holde alt jeres arbejde samlet ét sted.
- Professionelt udseende dokumenter og nem PDF-eksport. Maple-grænsefladen er designet til at gøre det nemt at oprette levende, interaktive, tekniske dokumenter, til fx lektioner, afleveringsopgaver og lektier. Maple-dokumenter kan indeholde tekst, beregninger, grafer, billeder, tabeller, sektioner, skydere og meget mere, og de kan nemt eksporteres til PDF-filer.
- Omfattende plotredskaber. Maple producerer 2-D- og 3-D grafer og animationer i høj kvalitet og høj opløsning med over 200 indbyggede plottyper og omfattende tilpasnings- og annotationsværktøjer. Du kan oprette og tilpasse dine grafer med få klik ved hjælp af Plot Builder Assistant, eller du kan bruge kommandoer, hvis du foretrækker det.
- Giver dine elever et forspring. Maple kan håndtere matematik, der rækker langt ud over gymnasieniveauet, og bruges flittigt af universiteter i Danmark og i hele verden. For dine elever, der fortsætter deres studier inden for matematik eller andre tekniske områder, vil den erfaring, de får med Maple nu, give dem en fordel i næste fase af deres studier.
- Budgetvenlig. Mange kunder har fortalt os, at prisen for deres Maple-licens er betydeligt lavere end TI-Nspire. Kontakt os for at få et tilbud, så du selv kan sammenligne.